Krebsegilde

fish intro

Forvent fade med friskfangede krebs og flere forskellige retter med krebsehaler, når Sisse & Co. fra Hav2Go indtager torvet og inviterer til traditionelt svensk krebsegilde med et twist som en del af Copenhagen Cooking & Food Festival

Vi kender det traditionelle krebsegilde - eller kräftskiva som det hedder på svensk - fra vores svenske naboer som en af sommerens absolutte højdepunkter. I Sverige spiser man krebs fra d. 8. august og resten af måneden, hvor det er højsæson for flodkrebsen, der lever i de svenske floder og søer. En tradition også mange danskere har taget til sig.

Denne sommer behøver du ikke tage turen over sundet for at deltage i krebsegilde med krebs, snaps og drikkeviser. Sisse & Co. fra Hav2Go indtager torvet og inviterer til storslået krebsegilde med langborde med plads til 100 mennesker som en del af Copenhagen Cooking & Food Festival.

Sisse & Co. vil koge de friskfangede krebs i gryder udenfor, hvor de på traditionel svensk vis også vil anrette dem på fade sammen med andre skaldyr før de serveres. Billetten er gældende i 2,5 time. Vælg mellem kl. 12-14:30, kl. 15-17:30 og kl. 18-20:30. Der vil være mulighed for tilkøb af snaps.

Om krebsegildets historie:
• Traditionen med krebsegilder kan spores helt tilbage til middelalderen
• Den form, som vi kender som krebsegilderne i august, går tilbage til 1800-tallet, hvor de blev udbredt i det svenske borgerskab
• På grund af den intensive jagt på de svenske flodkrebs, blev det i slutningen af 1800-tallet bestemt, at man først måtte fiske efter de små skaldyr efter d. 8. august
• Selvom man i dag kan få krebs hele året, mener de fleste svenskere, at krebsegilderne hører til i august
• I dag spises der sammenlagt omkring 4,5 mio. kg krebs i Sverige årligt - primært i august

Billetter til krebsegildet koster 250 kr. ex gebyr og kan købes her.

Hvad: Krebsegilde
Hvor: Torvehallerne, udenfor, Frederiksborggade 21, 1360 København K
Hvornår: 25. august 2018 kl. 12-20:30

15.06.2018

krebsegilde hav2go torvehallerne copenhagen cooking

Se flere nyheder

Nyheder